Glassmykkernes antikke ophav

Posted by Brian 04/07/2016 0 Comment(s)

Glassmykkernes antikke ophav

 

Arkæologer har opdaget en stor glasproduktion fra det 4. århundrede der beviser, at Judæa / Israel var storproducent af råmaterialet i romerriget. Antikke ovne til glasfremstilling giver nu et endnu bedre indblik i glasindustriens historie.

 

Opdagelsen af ​​denne store romerske glasproduktion i det nordlige Israel har styrket arkæologers forståelse af den antikke glasfremstilling i regionen – netop, at det gamle Judæa var storproducent af glas på det tidspunkt. Yael Gorin-Rosen, leder af Israel Antiquities Authority´s glasafdeling, udtaler, at kemiske analyser af glasobjekter fra hele det romerske imperium i denne periode peger på deres produktion i netop Judæa.

 

Judæisk-Israelsk glasindustri i romertiden

 

Resterne af ”fabrikken” fra det 4. århundrede blev udgravet sidste sommer lige øst for Haifa under opførelsen af ​​en ny jernbanelinje, der forbinder Afula og Beit She'an til Haifa. Arkæologer fra Israel Antiquities Authority siger, at stedet er blandt de ældste kendte glasværk i landet, hvilket giver det "ultimative beviser", der støtter skriftlige historiske referencer til en Judæisk-Israelsk glasindustri i romertiden.

 

Abd al-Salam Sa'id, inspektør i IAA, besøgte byggepladsen og bemærkede "stykker af glas, et gulv og et askelag inde i en grøft.” Før opdagelsen af ​​disse ovne ved foden af ​​Mount Carmel, var den ældste glas produktion i Israel fundet ved Apollonia, og dateret til det 6. eller 7. århundrede e.kr.

 

Den antikke glasindustri i historiske kilder

 

Den antikke glasindustri i den romerske provins Palæstina er ofte nævnt i historiske kilder. Den romerske kejser Diocletian benævte i år 301 en prisgrænse kaldet ”Vitri iudaici” ift. det naturlige grøn-farvede glas lavet i Judæa. Diocletian prisfastsatte ét pund grønligt glas til 13 denarer og almindelige glaskopper og vaser til 20 denarer for ét pund. Glasvarer fra Alexandria var lidt mere værdifulde.

 

Professor Ian Freestone fra University College London, er specialist i antikke materialer, og fortæller, at omkring 90 % af det rå glas, der blev produceret i det romerske imperium på det tidspunkt, kom fra enten Egypten og Israel. ”På grund af sit lave jernindhold, er kvaliteten af ​​sandet på den del af middelhavskysten af en særlig god kvalitet, som gør det særligt velegnet til glasindustrien" fortæller Freestone til The Times of Israel.

 

Blokke af grønligt judæisk glas blev sendt rundt i hele det romerske imperium, som derefter blev brugt til fremstilling af glas, vinduer, vaser, skåle, mm.

 

Kilde: Times of Israel

 

Smykker og romersk glas

 

Glasset, der i dag kendes som romersk glas, bruges af specialiserede smykkedesignere, der har stor erfaring med at bruge glasset i smykkefremstilling og –design. Du kan se alle de smykker, hvori vi har brugt romersk glas her

Leave a Comment